details:

KLIMAKAMP OG KÆRLIGHED Vi knytter bånd til vores elskede og til livet på jorden. Kom til en workshop, hvor vi sammen binder knuder og skaber kostumer af store økosystemer, der skal bruges til forårsoprøret. Brug #coknotting når I lægger billeder op, så vi kan følge organismens vokseværk. Knyttede økosystemer skabes, repareres, filtres, genbruges i en regenerativ og helende praksis og skal bruges til kommende klima blokade-aktioner, hvor vi slår knuder i jord, lygtepæle, hinandens kroppe og ting i byrummet. Vi viser hvad der ikke altid er tydeligt i hverdagen - at vi er forbundne. Når politiet skærer os over, ødelægger de økosystemet. Men vi er stærke. Vi lærer at binde flere knuder, reparere, lærer hinanden metoderne og skaber en kultur, der spredes. Det levende mangfoldige liv overtager og kræver sin plads på denne jord. Alle kan være med og engagere sig på en måde, hvor man deltager i forårsoprøret uden nødvendigvis at sidde og blokere. Medbring en t-shirt, stof og en saks. Alt stof kan bruges. At binde knuder-praksis har vi generøst lært af kostumedesigner Charlotte Østergaard. Hun lærer os det; vi lærer andre det; andre lærer andre det, osv.

Deelnemen aan een evenement